Møllehuset er et værested for fysisk og psykisk handicappede. Steder er tilegnet børn og unge der i dagligdagen har brug for pleje og hjælp, hele tiden. Børnene kan lide af hjerneskader, autisme, ADHD, kromosomfejl, følelsesskader, børn der på en eller anden måde er traumatiseret eller har en anden form for diagnose.
Møllehuset hjælper beboerne med at strukturere dagligdagen, særligt børn med autisme. Alle børnene går i skole på Østermølle afdelingen, udover 2 personer, som er for gamle og for svage til at gå i skole. Plejemæssigt egnede de sig bedst til et plejehjem men det er ikke muligt da de er for unge. I Møllehuset har hver enkelte beboer hver deres værelse og udover det, er der store fællesarealer.
De har en stor og kompetent personalegruppe, som består af pædagoger, psykiatere, pedel, rengøringhold, ergoterapeuter og en lille gruppe udviklingshæmmede fra Thy Værkstedet som kommer og hjælper.
De har også adskellige former for samarbejde med centre og læger uden for huset. Her kan nævnes specialtandlæger, neurocentre, psykologcentre, hjemmeplejen, bandagist mf.
Deres børnesyn lyder: "Alt liv har værdi, glade børn."
Beboerne skal have et godt liv og de sætter meget fokus på det positive. De gode oplevelser. Masser af sanseoplevelser. Hvert barn er noget helt unikt. de er alle forskellige og har derfor forskellige behov. De arbejder samtidig ud fra at have de basale behov i orden for børnene(Maslows behovpyramide), så børnene er trygge. De benytter kort, så børnene har noget af forholde sig til i løbet af dagen.(Hvornår skal de spise? I hvilken rækkefølge skal de tage deres tøj på? osv).
I dagligdagen bruges konkrete arbejdsmetoder. Dette giver overskuelighed og er med til at give pædagogisk struktur. Der anvendes ofte skemaer og planer
mandag den 26. november 2012
mandag den 19. november 2012
Rudolf Steiner
Rudolf Steiner(1861-1925) østrigske filosof, født i Ungarn (nuværende Kroatien).
Barnesyn/menneskesyn
Barnesyn:
Steiner mener at mennesket er et rytmisk væsen og udviklingen styres af en 7 års rytme:
0 år: Fostertilstand og legemets fødsel
0-7 år: De fysiske kræfter og tilhørende sjæleevner udvikles. Indlæring sker ved efterligning og forbillede.
7-14 år: De sjælelige kræfter udvikles i forhold til vaner, personlighedskarakter, temperament osv. Indlæringen sker ved efterfølgelse og autoritet.
14-21 år: De åndelige kræfter og sjæleevner udvikles. Den egentlige intellektuelle indlæring finder sted, idet den unge kan udvikle abstrakte forestillinger, dømmekraft og fri forstand.
21 år: Jeg´et fødes og frigøres fra de 3 andre individer og man bliver selvstændig.
Menneskesyn:
Steiner mener at mennesket består af:
Fysiske kræfter (sjælens vilje og handling) Sjælelige kræfter (sjælens følelser, smerter, lyst, begær lidenskab) Åndelige kræfter (Sjælens evne til at iagttage og tænke, samt formidle de tanker og ideer hos os)Jegét (styrer og sammenfatter de 3 kræfter)
Målet med al opdragelse/sundhed er at bringe de 4 ovenstående kræfter i harmoni med hinanden.Steiners samfundssyn er er en blanding af sociale og liberale ideer:Man skal sikre individuelt frihed, produktionsmidlerne skal være fælleseje, åndslivet skal være frit
Grundlæggende værdier:
Antroposofien er grundlagt af den østrigske filosof Rudolf Steiner (1861-1925), antroposofi er sammensat af de græske ord anthropos (menneske) og sofia (visdom eller kundskab), – og betyder således visdom eller kundskab om mennesket.
Steiner udtaler, at ”Antroposofi er en erkendelsesvej, som vil føre det åndelige i menneskets væsen til det åndelige i verdensaltet”. Således er antroposofi ikke alene kundskab om mennesket, men også en metode, hvorigennem mennesket har mulighed for at opnå erkendelse af sig selv som åndelig individualitet og bevidsthed om sin oprindelse i en oversanselig verden.
Målet med opdragelse/pædagogikken:
Målet med opdragelsen er at styrke barnets iboende kræfter, så det udvikler sig til et harmonisk, åndsfrit og selvstændigt menneske. Denne udvikling sker igennem fastlagte ”trin”. Man lægger vægt på at uddanne hele barnet og på at fremme kreativiteten. Kunstneriske fag spiller en stor rolle i Steiners skole/børnehave som samtidig bygger på hans antroposofiske tanker, men er ikke et tema i undervisningen.
Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger;
Følger vi børn gennem skolealderen og nøje iagttager, hvad der sker for dem undervejs fra skolemodenhed gennem niårskrise, til pubertet og det begyndende voksenliv, kan man ane de lovmæssigheder, der ligger i den sjælelige, åndelige udvikling fra barn til voksenVi iagttager hos det opvoksende barn de tre sjælekvaliteter: et tankeelement, et følelseselement og et viljeselement. Alle tre sjælelag må tilgodeses i skolehverdagen, således at det opvoksende menneske får de bedste forudsætninger for at forvalte de opgaver i voksenlivet, der ligger klar.
Metode/midler til at opnå målet:
At barnet via selvopdragelse; Pædagogernes opgave er at indrette institutionen, tilrettelægge dagligdagen med aktiviteter med det formål at barnet skal kunne opdrage sig selv. Det er vigtigt at det er barnets egen udviklingsproces som følges og ikke forceres.
Barnet lærer ikke gennem læring og forklaring, men igennem iagttagelse/ forbillede og efterligninger ved at se på de voksne og derfor skal de opleve de voksenes handlinger. Der lægges vægt på det rytmiske princip og da mennesket er et rytmisk væsen, lægges der vægt på at skabe rytmer i barnets liv, da det styrker og harmoniserer udviklingen. Der skabes daglige ”rytmer” ved en rytmisk opbygning af dagligdagen b.la igennem eventyrfortællinger, sanglege m.m.
Igennem fri leg har børnene mulighed for at bruge sine fysiske, vilje- og handlermæssige udfoldelser samt mulighed for selvopdragelse. Det tilfredsstilles igennem tøjdukker, kogler, grene, sten og div. Naturmaterialer.Efter fri leg kommer de æstetiske områder som prioriteres meget højt. Det kan være eventyrfortællinger, historier, sang, maling m.m. Der males meget i børnehaven og man bruger kun farverne gul, Blå og rød, Steiners princip er at børnene selv skal erfare/lære igennem efterligning af de voksne dvs. at pædagogen introducere børnene for maling ved at male (uden tale/forklaring) og herigennem vægges børnenes nysgerrighed og de efterligner.
Rudolf Steiner i forhold til ”Pædagogen i det senmoderne: at vide, kunne og gøre”
Steiner ide om læring gennem iagttagelser og efterligninger lægger sig tæt op af begrebet autosocialisering. Ved autosocialisering iagttages gruppens adfærdsmønster, for derefter at kunne blive en del af gruppen og have den samme adfærd.
I Rudolf Steiners institutioner arbejdes der med anerkendelse, den solidariske sfære, som ifølge Axel Honneth udvikler selvværd og en følelse af værdsættelse i et fællesskab.
Steiner kan virke uforståelig og provokerende i forhold til vores vestlige verdensbillede, og bliver derfor sjældent nævnt i pædagogikkens historie.
Kilder
- Ringsted, Suzanne: Rudolf Steiner
onsdag den 7. november 2012
Autosocialisering
Autosocialisering
”Barnets aktive selvsocialisering”
Lars Denciks teori om autosocialisering da netop denne beskriver en grundkompetence indenfor socialiseringens verden – nemlig evnen til at socialisere sig selv i samspil med andre mennesker.
Han mener at børn aktivt observere den gruppe som de gerne vil tilhøre/være med i for at kunne optages i denne gruppe. De finder på denne måde ud af hvordan gruppen er/opføre sig og derved nemmere selv opføre sig ligeså og kunne begå sig i gruppen (barnets referencegruppe). Barnet udvikler ved at være medlem af gruppen, sine egne handlingsrepertoirer og tilegner sig adfærdsmønstrer og kompetencer.
F.eks. Anton vil gerne lege med Anders, Anna og Amalie og da han ikke tør gå derover vil han observere dem for derigennem at finde ud af hvordan de leger, hvilket sprog de bruger osv., for dernæst selv at lave om på deres eget adfærdsmønster for at blive en del af referencegruppen.
Litteratur:
13. Rudolf Steiner af Suzanne Ringsted (pædagogiske tænkere) s. 167
Børn og familie i det postmoderne samfund - redigeret af Lars Dencik og Per Schultz Jørgensen - Hans Reitzels forlag A/S - s. 30-31
Abonner på:
Opslag (Atom)