Besøg af Conny fra Møllehuset

Møllehuset er et værested for fysisk og psykisk handicappede. Steder er tilegnet børn og unge der i dagligdagen har brug for pleje og hjælp, hele tiden. Børnene kan lide af hjerneskader, autisme, ADHD, kromosomfejl, følelsesskader, børn der på en eller anden måde er traumatiseret eller har en anden form for diagnose.

Møllehuset hjælper beboerne med at strukturere dagligdagen, særligt børn med autisme. Alle børnene går i skole på Østermølle afdelingen, udover 2 personer, som er for gamle og for svage til at gå i skole. Plejemæssigt egnede de sig bedst til et plejehjem men det er ikke muligt da de er for unge. I Møllehuset har hver enkelte beboer hver deres værelse og udover det, er der store fællesarealer.
De har en stor og kompetent personalegruppe, som består af pædagoger, psykiatere, pedel, rengøringhold, ergoterapeuter og en lille gruppe udviklingshæmmede fra Thy Værkstedet som kommer og hjælper.

De har også adskellige former for samarbejde med centre og læger uden for huset. Her kan nævnes specialtandlæger, neurocentre, psykologcentre, hjemmeplejen, bandagist mf.

Deres børnesyn lyder: "Alt liv har værdi, glade børn."
Beboerne skal have et godt liv og de sætter meget fokus på det positive. De gode oplevelser. Masser af sanseoplevelser. Hvert barn er noget helt unikt. de er alle forskellige og har derfor forskellige behov. De arbejder samtidig ud fra at have de basale behov i orden for børnene(Maslows behovpyramide), så børnene er trygge. De benytter kort, så børnene har noget af forholde sig til i løbet af dagen.(Hvornår skal de spise? I hvilken rækkefølge skal de tage deres tøj på? osv).
I dagligdagen bruges konkrete arbejdsmetoder. Dette giver overskuelighed og er med til at give pædagogisk struktur. Der anvendes ofte skemaer og planer

Rudolf Steiner

Rudolf Steiner(1861-1925) østrigske filosof, født i Ungarn (nuværende Kroatien).

Barnesyn/menneskesyn

Barnesyn:

Steiner mener at mennesket er et rytmisk væsen og udviklingen styres af en 7 års rytme:

0 år: Fostertilstand og legemets fødsel

0-7 år: De fysiske kræfter og tilhørende sjæleevner udvikles. Indlæring sker ved efterligning og forbillede.

7-14 år: De sjælelige kræfter udvikles i forhold til vaner, personlighedskarakter, temperament osv. Indlæringen sker ved efterfølgelse og autoritet.

14-21 år: De åndelige kræfter og sjæleevner udvikles. Den egentlige intellektuelle indlæring finder sted, idet den unge kan udvikle abstrakte forestillinger, dømmekraft og fri forstand.

21 år: Jeg´et fødes og frigøres fra de 3 andre individer og man bliver selvstændig.

Menneskesyn:

Steiner mener at mennesket består af:

Fysiske kræfter (sjælens vilje og handling) Sjælelige kræfter (sjælens følelser, smerter, lyst, begær lidenskab) Åndelige kræfter (Sjælens evne til at iagttage og tænke, samt formidle de tanker og ideer hos os)Jegét (styrer og sammenfatter de 3 kræfter)

Målet med al opdragelse/sundhed er at bringe de 4 ovenstående kræfter i harmoni med hinanden.Steiners samfundssyn er er en blanding af sociale og liberale ideer:Man skal sikre individuelt frihed, produktionsmidlerne skal være fælleseje, åndslivet skal være frit

Grundlæggende værdier:

Antroposofien er grundlagt af den østrigske filosof Rudolf Steiner (1861-1925), antroposofi er sammensat af de græske ord anthropos (menneske) og sofia (visdom eller kundskab), – og betyder således visdom eller kundskab om mennesket.

Steiner udtaler, at ”Antroposofi er en erkendelsesvej, som vil føre det åndelige i menneskets væsen til det åndelige i verdensaltet”. Således er antroposofi ikke alene kundskab om mennesket, men også en metode, hvorigennem mennesket har mulighed for at opnå erkendelse af sig selv som åndelig individualitet og bevidsthed om sin oprindelse i en oversanselig verden.

Målet med opdragelse/pædagogikken:

Målet med opdragelsen er at styrke barnets iboende kræfter, så det udvikler sig til et harmonisk, åndsfrit og selvstændigt menneske. Denne udvikling sker igennem fastlagte ”trin”. Man lægger vægt på at uddanne hele barnet og på at fremme kreativiteten. Kunstneriske fag spiller en stor rolle i Steiners skole/børnehave som samtidig bygger på hans antroposofiske tanker, men er ikke et tema i undervisningen.

Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger;

Følger vi børn gennem skolealderen og nøje iagttager, hvad der sker for dem undervejs fra skolemodenhed gennem niårskrise, til pubertet og det begyndende voksenliv, kan man ane de lovmæssigheder, der ligger i den sjælelige, åndelige udvikling fra barn til voksenVi iagttager hos det opvoksende barn de tre sjælekvaliteter: et tankeelement, et følelseselement og et viljeselement. Alle tre sjælelag må tilgodeses i skolehverdagen, således at det opvoksende menneske får de bedste forudsætninger for at forvalte de opgaver i voksenlivet, der ligger klar.

Metode/midler til at opnå målet:

At barnet via selvopdragelse; Pædagogernes opgave er at indrette institutionen, tilrettelægge dagligdagen med aktiviteter med det formål at barnet skal kunne opdrage sig selv. Det er vigtigt at det er barnets egen udviklingsproces som følges og ikke forceres.

Barnet lærer ikke gennem læring og forklaring, men igennem iagttagelse/ forbillede og efterligninger ved at se på de voksne og derfor skal de opleve de voksenes handlinger. Der lægges vægt på det rytmiske princip og da mennesket er et rytmisk væsen, lægges der vægt på at skabe rytmer i barnets liv, da det styrker og harmoniserer udviklingen. Der skabes daglige ”rytmer” ved en rytmisk opbygning af dagligdagen b.la igennem eventyrfortællinger, sanglege m.m.

Igennem fri leg har børnene mulighed for at bruge sine fysiske, vilje- og handlermæssige udfoldelser samt mulighed for selvopdragelse. Det tilfredsstilles igennem tøjdukker, kogler, grene, sten og div. Naturmaterialer.Efter fri leg kommer de æstetiske områder som prioriteres meget højt. Det kan være eventyrfortællinger, historier, sang, maling m.m. Der males meget i børnehaven og man bruger kun farverne gul, Blå og rød, Steiners princip er at børnene selv skal erfare/lære igennem efterligning af de voksne dvs. at pædagogen introducere børnene for maling ved at male (uden tale/forklaring) og herigennem vægges børnenes nysgerrighed og de efterligner.

Rudolf Steiner i forhold til ”Pædagogen i det senmoderne: at vide, kunne og gøre”

Steiner ide om læring gennem iagttagelser og efterligninger lægger sig tæt op af begrebet autosocialisering. Ved autosocialisering iagttages gruppens adfærdsmønster, for derefter at kunne blive en del af gruppen og have den samme adfærd.

I Rudolf Steiners institutioner arbejdes der med anerkendelse, den solidariske sfære, som ifølge Axel Honneth udvikler selvværd og en følelse af værdsættelse i et fællesskab.

Steiner kan virke uforståelig og provokerende i forhold til vores vestlige verdensbillede, og bliver derfor sjældent nævnt i pædagogikkens historie.

Kilder

-          Ringsted, Suzanne: Rudolf Steiner

-          http://antroposofi.dk/

Autosocialisering

Autosocialisering

”Barnets aktive selvsocialisering”

Lars Denciks teori om autosocialisering da netop denne beskriver en grundkompetence indenfor socialiseringens verden – nemlig evnen til at socialisere sig selv i samspil med andre mennesker.

Han mener at børn aktivt observere den gruppe som de gerne vil tilhøre/være med i for at kunne optages i denne gruppe. De finder på denne måde ud af hvordan gruppen er/opføre sig og derved nemmere selv opføre sig ligeså og kunne begå sig i gruppen (barnets referencegruppe). Barnet udvikler ved at være medlem af gruppen, sine egne handlingsrepertoirer og tilegner sig adfærdsmønstrer og kompetencer.

 

F.eks. Anton vil gerne lege med Anders, Anna og Amalie og da han ikke tør gå derover vil han observere dem for derigennem at finde ud af hvordan de leger, hvilket sprog de bruger osv., for dernæst selv at lave om på deres eget adfærdsmønster for at blive en del af referencegruppen.

 

Rudolf Steiner er jo også inde på en form for autosocialisering i sin teori antroposofien (visdommen om mennesket), hvor han kommer ind på efterligning/forbillede; Barnet lærer ikke ved belæring og forklaring, men ved iagttagelse og efterligning af de voksne. Derfor skal de opleve de voksnes handlinger


Litteratur:

13. Rudolf Steiner af Suzanne Ringsted (pædagogiske tænkere) s. 167
Børn og familie i det postmoderne samfund - redigeret af Lars Dencik og Per Schultz Jørgensen - Hans Reitzels forlag A/S - s. 30-31

Undervisning i Kulturmødet

Har i dag fundet ud af, hvor svært det egentlig er at forholde sig objektivt til nogle ting og have ekstreme holdninger til for eksempel andenetniske kulturer.
Men har alligevel opdaget noget nyt omkring mig selv, jeg har egentlig ikke en fast holdning til fremmedkulturer.
Når det er sagt, så har danskerne også hver deres individuelle kultur, vi lever jo ikke ens og gør forskellige ting i løbet af dagen. Man kan vel sige, at vi har hver vores lille subkultur. Ingen mennesker er jo ens og vi lever alle forskelligt..

Individuel skriveøvelse: Redegørelse

Med udgangspunkt i Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer kapitel 7

Den tværkulturelle forståelse af kultur:

Den tværkulturelle model bruges til at fokusere på forskelle og ligheder. Men anvendes den uden omtanke, skaber den tit stereotype billeder af de undersøgte kulturer.
Fx bliver det fremlagt i teksten at man, ved hjælp af modellen kan analysere sig frem til hvordan unge andengenerationsindvandrer drenge har svært ved at tilpasse sig, til forskel fra moderne unge, der får lov til at have en fri ungdom, mens de mere traditionelle kulturer har en indskrænket frihed og i større eller mindre grad har større forpligtelser overfor blandt andet familien.

Alle mennesker er etnocentriske og ser derfor sig selv på det øverste udviklingstrin og man bedømmer alle andre kulturer ud fra ens egen.

Eksempel på ovenstående:

”De fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os. De skal civiliseres” (s. 112 linje 1)

Man skal ikke blande sig i andres kulturer, men acceptere at kulturerne kan være forskellige. Når det er sagt, skal man også som tilflytter til et land med anden kultur, være beredt på at gå på kompromis og tilpasse sig til det nye lands reglement.

Den transkulturelle forståelse for kultur:

Den transkulturelle model omhandler den konstante bevægelse der hele tiden er indenfor kultur og kulturerne hører ikke længere til der hvor de gjorde for fx 50 år siden.

Alle kulturer er i dag med til at skabe nye kulturer og de lever ikke nødvendigvis længere side om side, de støder tit på hinanden og skaber helt nye kulturelle synspunkter.
Den transkulturelle model er ikke en model der kun udpeger forskellige kulturer, den ser mere på der samspil der er mellem de forskellige kulturer og deres kontekst.

Eksempel på ovenstående:

”Begrebet transkulturel betyder, at der er tale om en proces, der i sit udgangspunkt taler om en udveksling mellem kulturer, men som i sin konsekvens fører til en forståelse af transkulturelle som et overbegreb for kultur.” (Berliner, 2001:91)(s. 113 linje 20 – 23)

Forforståelse og redundans:

Forstås sådan at et hvert menneske gennem livet, har fået erfaring gennem de oplevelser de har været udsat for. Fx når man skal snakke med et barn, da sætter man sig typisk ned på hug og snakker.

Ikke ret mange ved hvorfor man gør det, det er bare sådan det er, det er noget vi selv har set voksne gøre da vi var børn og vi ser det rundt om os hele tiden. Den egentlige grund til at jeg selv gør det, er fordi barnet ofte kan blive bange og føle sig truet hvis vi som voksne står op og snakker til barnet, barnet kan også føle at man snakker ned til ham/hende.

Ifølge Gregory Bateson, som er antropolog og biolog, er forforståelserne med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Forforståelserne muliggør det han kalder redundans, som henviser til at mennesker overhovedet kan forstå hinanden uden egentlig at blotlægge hver detalje i samtalen. Dette betyder at selvom der udelades noget i en samtale, kan modtageren gætte sig til resten fordi referencerammen er den samme. Men kun når referencerammen er den samme.

Forandring af perspektiv

Hvis du forandrer dit perspektiv engang i mellem når du ser på en kultur, kan du bedre forstå helheden i de gældende kultur. Perspektiv forandring fremmer nemlig helhedsforståelsen.

Litteratur

Kulturfortællinger - Fortalt med mange stemmer
2004 Hanne Hede Jørgensen og Systime A/S
1. udgave af 1. oplag

Hvad vil det sige at være pædagog og hvad arbejder en pædagog med ?

Interview af pædagog og studievejleder Tina fra "Solgruppen" på Thy Værkstedet.

Vi har i dag været på besøg på Thy Værkstedet, hvor vi snakkede med Tina, hun er uddannet pædagog i 2001. På Thy Værkstedet arbejder hun i "Solgruppen", her er hendes primære opgaver: ansvaret for kontakt med pårørende, udarbejdelse af handleplaner, sammenarbejde med bofællesskaber og meget mere.
Til daglig består hendes opgave i at iagttage og observere brugerne. Hver bruger skal inkluderes og styrkes i det de kan. Meget arbejde består i at bruge teori og dokumentation. Gennem samtaler og erfaring/ finger-fornemmelser vurderes brugerne dagligt, for at bestemme dagens skema.
Hendes fornemste opgave er, at gøre brugerne selvstændige og forberede dem på et voksent liv, her er hverdagsopgaver i fokus.
På Thy Værkstedet bruges meget anerkendene pædagogik, fx i forbindelse nye og dårligere stillede brugere. Der arbejdes også med at brugerene skal inkludere og anerkende andre brugere. De bedre stillede brugere kan hjælpe de brugere, som er dårligere, fx ved at gå ture - det har begge parter glæde af.
Der kan på Thy Værkstedet forekomme konflikter og trusler. I disse situationer, bruger de ansatte hinanden som sparringspartnere, og hjælper på tværs af grupperne. Der er meget fokus på tryghed, bl.a. i form af alarmer og udarbejdelse af voldspolitik. Ved behov bruges lederen eller der tilbydes psykologhjælp.
Hver ansat har fået udleveret en stillingsbeskrivelse. Det er med til at give ro i hverdagen, og den enkelte ved hvad der forventes af denne.
Vores oplevelse af Thy Værkstedet var positiv. Vi blev bekræftiget i, at pædagogens arbejde i dag er blevet mere administrativt. Og Tina spår at faget vil blive endnu mere administrativt og specialiseret i fremtiden.

Afsløring af stereotyp

Stereotypet er, at den typiske direktørrolle er indtaget af den midaldrende mand, hvor imod at de unge kvinder i dag er på vej op af karrierestigen.