Undervisning i Kulturmødet

Har i dag fundet ud af, hvor svært det egentlig er at forholde sig objektivt til nogle ting og have ekstreme holdninger til for eksempel andenetniske kulturer.
Men har alligevel opdaget noget nyt omkring mig selv, jeg har egentlig ikke en fast holdning til fremmedkulturer.
Når det er sagt, så har danskerne også hver deres individuelle kultur, vi lever jo ikke ens og gør forskellige ting i løbet af dagen. Man kan vel sige, at vi har hver vores lille subkultur. Ingen mennesker er jo ens og vi lever alle forskelligt..

Individuel skriveøvelse: Redegørelse

Med udgangspunkt i Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer kapitel 7

Den tværkulturelle forståelse af kultur:

Den tværkulturelle model bruges til at fokusere på forskelle og ligheder. Men anvendes den uden omtanke, skaber den tit stereotype billeder af de undersøgte kulturer.
Fx bliver det fremlagt i teksten at man, ved hjælp af modellen kan analysere sig frem til hvordan unge andengenerationsindvandrer drenge har svært ved at tilpasse sig, til forskel fra moderne unge, der får lov til at have en fri ungdom, mens de mere traditionelle kulturer har en indskrænket frihed og i større eller mindre grad har større forpligtelser overfor blandt andet familien.

Alle mennesker er etnocentriske og ser derfor sig selv på det øverste udviklingstrin og man bedømmer alle andre kulturer ud fra ens egen.

Eksempel på ovenstående:

”De fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os. De skal civiliseres” (s. 112 linje 1)

Man skal ikke blande sig i andres kulturer, men acceptere at kulturerne kan være forskellige. Når det er sagt, skal man også som tilflytter til et land med anden kultur, være beredt på at gå på kompromis og tilpasse sig til det nye lands reglement.

Den transkulturelle forståelse for kultur:

Den transkulturelle model omhandler den konstante bevægelse der hele tiden er indenfor kultur og kulturerne hører ikke længere til der hvor de gjorde for fx 50 år siden.

Alle kulturer er i dag med til at skabe nye kulturer og de lever ikke nødvendigvis længere side om side, de støder tit på hinanden og skaber helt nye kulturelle synspunkter.
Den transkulturelle model er ikke en model der kun udpeger forskellige kulturer, den ser mere på der samspil der er mellem de forskellige kulturer og deres kontekst.

Eksempel på ovenstående:

”Begrebet transkulturel betyder, at der er tale om en proces, der i sit udgangspunkt taler om en udveksling mellem kulturer, men som i sin konsekvens fører til en forståelse af transkulturelle som et overbegreb for kultur.” (Berliner, 2001:91)(s. 113 linje 20 – 23)

Forforståelse og redundans:

Forstås sådan at et hvert menneske gennem livet, har fået erfaring gennem de oplevelser de har været udsat for. Fx når man skal snakke med et barn, da sætter man sig typisk ned på hug og snakker.

Ikke ret mange ved hvorfor man gør det, det er bare sådan det er, det er noget vi selv har set voksne gøre da vi var børn og vi ser det rundt om os hele tiden. Den egentlige grund til at jeg selv gør det, er fordi barnet ofte kan blive bange og føle sig truet hvis vi som voksne står op og snakker til barnet, barnet kan også føle at man snakker ned til ham/hende.

Ifølge Gregory Bateson, som er antropolog og biolog, er forforståelserne med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Forforståelserne muliggør det han kalder redundans, som henviser til at mennesker overhovedet kan forstå hinanden uden egentlig at blotlægge hver detalje i samtalen. Dette betyder at selvom der udelades noget i en samtale, kan modtageren gætte sig til resten fordi referencerammen er den samme. Men kun når referencerammen er den samme.

Forandring af perspektiv

Hvis du forandrer dit perspektiv engang i mellem når du ser på en kultur, kan du bedre forstå helheden i de gældende kultur. Perspektiv forandring fremmer nemlig helhedsforståelsen.

Litteratur

Kulturfortællinger - Fortalt med mange stemmer
2004 Hanne Hede Jørgensen og Systime A/S
1. udgave af 1. oplag

Hvad vil det sige at være pædagog og hvad arbejder en pædagog med ?

Interview af pædagog og studievejleder Tina fra "Solgruppen" på Thy Værkstedet.

Vi har i dag været på besøg på Thy Værkstedet, hvor vi snakkede med Tina, hun er uddannet pædagog i 2001. På Thy Værkstedet arbejder hun i "Solgruppen", her er hendes primære opgaver: ansvaret for kontakt med pårørende, udarbejdelse af handleplaner, sammenarbejde med bofællesskaber og meget mere.
Til daglig består hendes opgave i at iagttage og observere brugerne. Hver bruger skal inkluderes og styrkes i det de kan. Meget arbejde består i at bruge teori og dokumentation. Gennem samtaler og erfaring/ finger-fornemmelser vurderes brugerne dagligt, for at bestemme dagens skema.
Hendes fornemste opgave er, at gøre brugerne selvstændige og forberede dem på et voksent liv, her er hverdagsopgaver i fokus.
På Thy Værkstedet bruges meget anerkendene pædagogik, fx i forbindelse nye og dårligere stillede brugere. Der arbejdes også med at brugerene skal inkludere og anerkende andre brugere. De bedre stillede brugere kan hjælpe de brugere, som er dårligere, fx ved at gå ture - det har begge parter glæde af.
Der kan på Thy Værkstedet forekomme konflikter og trusler. I disse situationer, bruger de ansatte hinanden som sparringspartnere, og hjælper på tværs af grupperne. Der er meget fokus på tryghed, bl.a. i form af alarmer og udarbejdelse af voldspolitik. Ved behov bruges lederen eller der tilbydes psykologhjælp.
Hver ansat har fået udleveret en stillingsbeskrivelse. Det er med til at give ro i hverdagen, og den enkelte ved hvad der forventes af denne.
Vores oplevelse af Thy Værkstedet var positiv. Vi blev bekræftiget i, at pædagogens arbejde i dag er blevet mere administrativt. Og Tina spår at faget vil blive endnu mere administrativt og specialiseret i fremtiden.